Home    Vedtægter    §9 Bestyrelse
§9 Bestyrelse
Til varetagelse af selskabets forhandlinger vælger generalforsamlingen en bestyrelse bestående af formanden, to medlemmer, en sekretær og kasserer.
Formanden skal være speciallæge i plastikkirurgi.
Mindst et medlem skal være under uddannelse til speciallæge i plastikkirurgi, og et medlem skal være fuldtidspraktiserende speciallæge.

Samtidig med indkaldelse til generalforsamlingen skal medlemmerne opfordres til at indsende forslag til ledige bestyrelsesposter.
Forslag (skriftligt) skal være DSPR's sekretær i hænde senest 3 dage før generalforsamlingen.
Valg til bestyrelsen foregår ved skriftlig afstemning på generalforsamlingen. Genvalg kan foretages ved håndsoprækning.
Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for en toårig periode.
Når der er valg af en ny formand vælges denne først og særskilt. Herefter vælges de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Hvert år vælges to eller tre medlemmer for at sikre kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet.
Nyvalgte medlemmer træder i funktion efterfølgende 1 september. Genvalg til samme bestyrelsespost kan finde sted to gange, men ikke ud over en periode på seks år.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden og mindst to medlemmer er til stede. Har formanden forfald, træder næstformanden i stedet.
Siden er opdateret 22-04-2009 20:01